Elbil ladeguide
Guide til opladning af elbil
Mange virksomheder og arbejdspladser er i gang med at omlægge til grønnere energi, hvilket kan gøres på mange forskellige måder. Hvis din virksomhed har lånebiler til de ansatte, er den oplagte grønne løsning elbiler. Hvis du enten overvejer at skifte over til elbiler eller allerede har gjort det, men mangler lademuligheder, giver vi dig her en elbil ladeguide, så du kan få et hurtigt overblik over de vigtigste parametre, som du skal forholde dig til.
Denne elbil ladeguide henvender sig til alle, og kan fx bruges som guideline til ejere eller ledere af virksomheder, som gerne vil gøre deres virksomhed grønnere med elbiler og -ladere. Hos Ratio Danmark har vi mange års erfaring inden for ladeløsninger til elbiler, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller services.
Vælg den rigtige løsning
Et ladekabel er ikke bare et ladekabel. Der er flere forskellige ting, du skal være opmærksom på, herunder hvilken mode/ladekabel og type, der passer til din bil.
Forskellige ladekabler
Der findes fire forskellige typer af opladningskabler – også kaldet “modes”. Mode-systemet går fra 1-4:
Mode 1: Disse anvendes ikke til moderne elbiler, da de er forældede.
Mode 2: Dette kabel følger med de fleste elbiler, når de sælges fra forhandler. De anvendes til at oplade elbiler via almindelige stikkontakter med Type 1 eller Type 2 stik. Disse bruges oftest, når der ikke er en ladestation til rådighed, og skal primært bruges som en nødlader.
Mode 3: Disse kabler bruges til moderne elbiler og kan tilkobles en ladestation eller væglader.
Mode 4: Disse bruges til hurtigopladning ved vejside og findes ikke som løse kabler.
Det er altså et Mode 3-ladekabel, du har brug for, da det er standardtypen til opladning af elektriske køretøjer, som kan bruges ved alle offentlige ladestandere.
Stiktyper
Der findes to forskellige typer stik til ladekabler. Type 1 findes oftest på ældre modeller af især asiatiske bilmærker. Type 2 er den nuværende standard for alle køretøjer. Hvis du er i tvivl om hvilken type, der passer til din bil, kan du tjekke indtaget på bilen.
Hvad skal du ellers være opmærksom på?
Udover de forskellige kabel-modes og stiktyper, skal du også sikre dig, at du anvender den rigtige strømstyrke og kilowattenhed samt finde ud af, om det er et 1-faset eller 3-faset kabel, du skal bruge. Du skal vælge et kabel, hvor strømstyrke og kW-værdien er enten lig med eller højere end kapaciteten på den indbyggede oplader i din bil.
Foruden alle de tekniske elementer, er der også en række praktiske ting, du skal tage med i betragtningen.
- Det er fx vigtigt at tage højde for længden af kablet, så det hverken er for kort eller for langt.
- Da du sikkert ofte skal have laderen i hånden, er det vigtigt, at den er brugervenlig. Vælger du et kabel af høj kvalitet, får du også et kabel, der er mere brugervenligt, robust og beskyttet mod de naturlige påvirkninger fra vind og vejr.
- Skal kablet installeres og bruges på en arbejdsplads, er det en god idé at indtænke tyverisikring, hvis der ikke ellers er beskyttelse på området. Her kan en låsbar docking- og opbevaringsenhed være en god løsning.
Professionel rådgivning
Når du skal udstyre din virksomhed med elbilladere, er det altid en god idé at rådføre dig med professionelle. Hos Ratio Danmark har vi mange års erfaring med elbiler og lademuligheder, og vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der opfylder dine behov. Vi har ladeprodukter til markedets bedste el- og hybridbiler, og vi kan fx hjælpe med kvalitetsbevidste og brugervenlige løsninger til Passat GTE opladning og Tesla opladning.
Vi håber, at denne elbil ladeguide har gjort dig klogere. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores produkter eller har brug for professionel rådgivning.